dtHome = Erhverv
dtRootHome = Erhverv

dtRoot = LRS
  •  
   
Tilmeld Nyhedsbreve
Nyheder
Sikkerhed på dagsordenen
  06 mar 2019
”I landmænd er nogle seje gutter. I har den tilgang, at hvis man kan stå oprejst og arbejde videre, er der ikke sket en rigtig ulykke”

Tirsdag d. 5. marts blev spisesalen på Ribe Kjærgaard Landbrugsskole fyldt med både unge landbrugsskoleelever, medlemmer af Familielandbruget SYDVEST og andre interesserede. Der var nemlig oplægsaften om sikkerhed i landbruget med oplæg fra både Arbejdstilsynet, Politiet og Formand i Familielandbrugssektionen, Lone Andersen.

Der var mange unge landbrugsskoleelever, som var trasket over gårdspladsen og havde fundet sig til rette i spisesalen på Ribe Kjærgaard Landbrugsskole i tirsdags. Formand i Familielandbruget SYDVEST, Henrik Bertelsen bød velkommen, og han mente, at det var positivt med de mange unge. ”Det er jo jer, der skal holde længst”, som han sagde.
Familielandbruget SYDVEST inviterede nemlig til oplægsaften om sikkerhed i landbruget. Her fortalte Karsten Zacho fra Arbejdstilsynet om arbejdsulykker på bedriften, og ikke mindst hvordan man undgår dem. Finn Pedersen og Martin Christiansen fra Syd- og Sønderjyllands Politi fortale om sikkerhed på landevejen. Formand i Familielandbrugssektionen Lone Andersen delte sine generelle tanker om sikkerhed i landbruget og landbruget som arbejdsplads.

Det er så vigtigt, at vi passer på hinanden

Aftenen indledtes dog med en ganske personlig beretning fra Heidi Bloch Nielsen, som er heldig endnu at have sin mand, Erik, i ét stykke. En aften i starten af september, da han var taget hen for at aftenmalke, ringede han pludselig hjem – han havde siddet på en minilæsser og fået en rundballe i hovedet. ”Den ulykke dør man egentlig af,” sagde de på hospitalet, efter Heidi og børnene havde ringet efter en ambulance, og Erik havde fået den hjælp, han skulle have. Men Erik var gået væk fra stedet ved egen kraft og er i dag næsten uden mén udover nogle månedlige besøg hos fysioterapeuten. Det, Erik havde gjort, kunne alle imidlertid have gjort. Det var en hverdagsopgave, som skulle gå lidt hurtigere end normalt.

Eftervirkningerne af Eriks uheld er dog stadig at se. ”Først og fremmest skulle vi jo røgte, for dyrene skulle passes,” fortalte Heidi, der i en periode på næsten et halvt år både havde fuldtidsjob og staldtjans – indtil kroppen og hovedet sagde fra, og hun måtte sygemelde sig med stress. Erik er ikke længere selvstændig landmand, men har fået fuldtidsansættelse. Så selvom Erik kom ud af ulykken med helbredet i behold, har den alligevel haft store konsekvenser for hans liv, arbejde og familie.

Heidi Bloch Nielsen og hendes mand Erik. Foto: LRS

”Jeg står her, fordi det er så vigtigt, at vi passer på hinanden,” pointerede Heidi Bloch Nielsen.

 

Et godt arbejdsmiljø er noget, man beslutter sig for

Karsten Zacho fra Arbejdstilsynet kunne nikke genkendende til den historie. I landbruget er der mange alvorlige uheld i en forholdsvist lille branche fordi det nogle gange går lidt for stærkt. Han understregede dog også, at der ikke altid er tale om dødsulykker.

Desuden pegede han på en generel underrapportering af ulykker inden for landbruget.

”I er nogle seje gutter. I har den tilgang, at hvis man kan stå oprejst og arbejde videre, er der ikke sket en rigtig ulykke”. Det er imidlertid ikke kun en ros, men også en opfordring. ”Det, der nogle gange sker, er så forfærdeligt og det ligger mig meget på sinde: Lad nu være med at have for travlt, tænk jer ordentligt om, og brug arbejdstilsynet. Et godt arbejdsmiljø med høj sikkerhed er nemlig noget, man beslutter sig for!”.

På samme tid kan en arbejdsulykke også koste dyrt for virksomheden. Ifølge Karsten Zacho koster det i gennemsnit 60.000 kr. for et landbrug.

Karsten Zacho fra Arbejdstilsynet fortalte om sikkerhed på bedriften. Foto: LRS

 

 

Arbejdstilsynets 3 gode råd til at få større sikkerhed på bedriften:

  1. Aftal, at I vil det. Kommuniker til medarbejderne, gå forrest, ensart og standardiser jeres forskelligartede arbejdsopgaver. Mange ulykker sker nemlig, når man er nødt til at løse en opgave på en anden måde end den sikre metode.
  2. Hav inventar, der skaber sikkerhed. ”Man skal ikke bare sende ham ind, der er hurtigst til bens, når man skal skille ko og kalv. I stedet skal man have et bokssystem, hvor man kan lukke koen ind for sig selv og derefter tage kalven,” eksemplificerede han.
  3. Aftal rutiner – og følg dem. Hvis det ikke er muligt at løse opgaven, sådan som det er aftalt, så vent til det er muligt.

 

Brug nu de ekstra minutter

Også de to herrer fra Politiet kunne bekræfte det nogle gange lidt for hurtige tempo i landbruget. De understregede, at man skal lade være med at have for travlt. Man skal bruge de ekstra minutter på at få f.eks. skovle og lignende i kørestilling og få ordentligt lys på, inden man begiver sig ud på landevejen. Det er nemlig ofte de små ting, der gør, at det går galt.

To betjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi fortale om sikkerhed på landevejen. Foto: LRS

 

Sikkerhed skal på dagsordenen hver eneste dag

Lone Andersen, formand i Familielandbrugssektionen, fremhævede, at arbejdsulykker altid peger indad på landbruget som branche. Man skal ofte tage mange timer, mange forskellige slags opgaver og kommunikere til folk med forskellig baggrund.

For at højne sikkerheden må det på dagsordenen hver eneste dag derhjemme. Man må dele viden og berette, når noget næsten var ved at gå galt. Desuden må man som leder holde øje med sine ansatte og guide dem til at følge den aftalte procedure.

Formand i Familielandbrugssektionen Lone Andersen delte sine tanker om sikkerhed og landbruget som arbejdsplads. Foto: LRS

 

Det kalder Karsten Zacho for ”De 3 K’er: Kommunikation, kærlighed og konsekvens”. Man må sikre sig, at alle ansatte forstår og følger samme procedure – for ellers kan de ikke arbejde på din bedrift. Og som ansat skal man have forventninger til det arbejdsmiljø og den sikkerhed, der er på arbejdspladsen.

Og hvem er så mest ude for uheld? Dem, der er opvokset på et landbrug eller dem, der er ”nye” i faget, spurgte en kvik elev. Det er der ikke konkrete tal på – men måske kan de, der er opvokset på et landbrug have lært flere ”unoder” end de, der har lært det hele på landbrugsskolen, foreslog Karsten Zacho til smil og mumlen rundt om i salen.

Formand i Familielandbruget SYDVEST, Henrik Bertelsen, styrede debatten efter oplæggene. Foto: LRS