Ny Bogføringslov træder i kraft 1. juli 2022 – Er dine bilag digitaliseret?

Ny Bogføringslov træder i kraft 1. juli 2022 – Er dine bilag digitaliseret?

Ny Bogføringslov træder i kraft 1. juli 2022.

Folketinget har vedtaget den nye bogføringslov, som træder i kraft pr. 1. juli 2022. Der kommer en overgangsperiode før, det hele er på, træder i kraft, og vi hjælper dig gerne på vej så få ikke svend på panden. Kravene træder nemlig i kraft trinvis.

Kort og godt, så handler den nye bogføringslov om, at der kommer krav om digitalisering, dog er de mindste virksomheder undtaget for dette krav. Bogføring skal ske digitalt og alle dokumenter vedr. regnskabet skal fremover opbevares digitalt.

Krav om brug af digitale arkiv og bogføringssystemer vil tidligst træde i kraft for regnskabspligtige virksomheder i regnskabsklasse B, C og D pr. 1. januar 2024. Det er f.eks. selskaber.

For virksomheder i regnskabsklasse A med en nettoomsætning på 300.000 kr. og derover, det vil typisk være personligt ejede virksomheder, kommer kravet om digital opbevaring tidligst pr. 1. januar 2026.

Virksomheder i regnskabsklasse A med en nettoomsætning på under 300.000 kr. er fritaget fra kravet om digitalisering.

Vi står klar til at hjælpe dig og vil løbende informere om kravenes ikrafttrædelse og hvordan det kan have betydning for dig.

Kender du Summax?

Det er ikke et krav, at du skal bruge et bestemt økonomi program. I Landbrugsrådgivning Syd og Den Grønne Revisor anbefaler vi, at du bruger Summax som opfylder Erhvervsstyrelsens krav. Fordelen ved Summax er, at det hænger sammen med Ø90.

I Summax er der flere muligheder. Lige fra at du kan sende dine bilag, vi scanner og bogfører dem til, at du modtager en mail med en faktura, godkender den, bogfører og arkiverer den samt betaler den med et klik.

Ønsker du yderligere information, så er du velkommen til at kontakt vores rådgivere, der sidder klar til at besvare spørgsmål og hjælpe dig godt i gang, hvis du ikke allerede har Summax.