Kompensation til mindre virksomheder

Vi hjælper gerne med at finde de oplysninger, du skal bruge for at søge kompensation.
Kompensation til mindre virksomheder

Så er der blevet åbnet op for at søge om kompensation for tabt omsætning som følge af coronavirus / Covid-19. Hjælpepakken gælder for mindre virksomheder, som forventer et omsætningstab på min. 30 %.

Landbrugsrådgivning Syd og Den grønne Revisor hjælper gerne

- Vi hjælper i øjeblikket mange kunder, der gerne vil høre mere om ordningen og have hjælp, fortæller Helle Rønning, chefkonsulent i økonomi hos Landbrugsrådgivning Syd og Den grønne Revisor.

- Ud over rådgivning og vejledning kan vi tilbyde at samle alle de oplysninger, som du skal bruge til ansøgningen. Vi går frem efter et hjælpeskema, så vi hurtigt kan samle kundernes oplysninger, siger Helle.

- Når du logger på virk.dk med dit NemId, har du 30 minutter til at udfylde ansøgningen. Der er ikke tid til at lede efter oplysninger på en halv time. Derfor anbefaler vi, at du samler alle oplysningerne, inden du logger ind.

- Vi kan desværre ikke søge på vegne af din virksomhed, oplyser Helle. Ordningen er lavet, så kunden ikke kan autorisere andre til at lave ansøgningen.

Bemærk i øvrigt, at der kan forekomme ventetid.

- Den 2. april oplevede vi mere end en times ventetid, for at komme ind i ansøgningsskemaet, fortæller Helle.

Overvej at vente med din ansøgning

- Har man råd til det, så kan man vente med at søge, foreslår hun. Ordningen kræver at man har et omsætningstab på min. 30 pct. i hele perioden 9. marts til 8. juni. Falder omsætningen ikke med minimum 30%, pga. det kommer gang i samfundet igen, opstår der et tilbagebetalingskrav incl. rente.

Der kan søges ind til den 30.juni.

Kontakt din rådgiver her.