Invitation til møde om ulveangreb og støtteordninger for husdyrholdere - Løgumkloster

Invitation til møde om ulveangreb og støtteordninger for husdyrholdere - Løgumkloster

Sønderjysk Familielandbrug, i samarbejde med Landbrugsrådgivning Syd og sektionsbestyrelsens udvalg for får og geder, inviterer alle husdyrholdere til et vigtigt møde om de stigende udfordringer med ulveangreb.

På mødet sætter vi fokus på de nye muligheder for at søge tilskud til ulvesikrede hegn samt vedligeholdelse af eksisterende hegn. Derudover får du ny viden og praktiske råd til, hvordan du bedst beskytter dine dyr – og hvordan du søger hjælp og støtte.

Nye muligheder for tilskud:
• Øgede tilskud til opsætning af ulvesikrede hegn
• Tilskud til vedligeholdelse af ulvesikrede hegn
• Mere smidig sagsbehandling – herunder straks-udbetaling ved tilsagn
• Krav om ulvesikrede hegn ved gentagne angreb for at opnå kompensation

Mange har dyr på græs, og antallet af angreb er steget markant – ikke kun på får, men også kalve, heste, geder og hunde. Derfor er det vigtigt, at vi nu samles for at udveksle erfaringer og blive klædt bedre på til at håndtere situationen.

Program
• Velkomst v. Antoni Stenger, formand for Sønderjysk Familielandbrug

  • Oplæg: Seneste nyt fra ulvefronten
    v. Sven Joensen, formand for Familielandbrugets sektionsudvalg for får og geder
    Sven Joensen vil dele nyt om ulvesikre hegn, definitionen af problemulve, reguleringstilladelser m.m.
    Han sidder i Taskforce Vildt, deltager i møder med ministeren og er medlem af Ulve-treparten.
  • Oplæg: Udvidet støtte til hegn
    v. Laurids Knudsen, konsulent, Landbrugsrådgivning Syd
    Laurids giver overblik over tilskudsmuligheder og ansøgningsprocesser.
  • Kaffe, kage og gruppearbejde
    I mindre grupper drøfter vi erfaringer med hegn, ulvevagter, vogterhunde, anmeldelser af angreb og praktiske løsninger.
  • Opsamling og afslutning
    Vi samler op og afrunder med fælles refleksion og svar på spørgsmål.

Praktisk information
Dato: Onsdag den 17. september 2025
Tid: Kl. 19.00 – 21.30
Sted: Landbrugsrådgivning Syd, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster

Tilmelding:
Send SMS til Villy J. Larsen på 3016 2101
eller e-mail til vjl@lrs.dk

Frist for tilmelding: Mandag den 15. september 2025 kl. 12.00

Pris:
Arrangementet er gratis for alle.