Skovrejsning i praksis: Bliv klog på støtteordninger og grøn vækst
Et af de helt store tiltag i Den Grønne Trepart er skovrejsning. Ifølge planen skal der rejses intet mindre end 250.000 hektar ny skov i Danmark inden 2045.
Det sætter Familielandbruget Sydvest, Fyns Familielandbrug, Klimaskovfonden og Skovdyrkerne fokus på ved et spændende arrangement mandag den 16. juni kl. 18.00 hos Henrik Bertelsen, Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen.
Her er der netop plantet 6,7 hektar skov med støtte fra Klimaskovfonden. Op til det nyplantede areal ligger en fem år gammel plantningsskov, så deltagerne kan få et godt indblik i, hvor hurtigt træerne udvikler sig fra nyplantning til egentlig skov.
På aftenen vil der blandt andet være fokus på:
- Hvorfor der skal plantes så meget skov i Danmark
- Støtteordninger og muligheder
- Regler og krav ved skovrejsning
- Plantning og renholdelse
- Glæden ved at have skov
Der bliver rig mulighed for både at se, høre og stille spørgsmål til eksperter og praktikere med erfaring inden for skovrejsning.
Landboungdommen sørger desuden for grillpølser samt øl og vand.
Vi mødes ved ejendommen på Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen.
Tilmelding skal ske senest fredag den 12. juni 2026 kl. 12.00.
📞 73 74 20 20 ✉️ lrs@lrs.dk