Gamle døde løvtræer – hotspots for biodiversiteten

Gamle døde løvtræer – hotspots for biodiversiteten

Hvis du er så heldig at støde på et gammelt løvtræ, der er gået ud, skal du ikke undre dig over, hvorfor landmanden ikke har fjernet det. Glæd dig i stedet over de fantastiske levesteder, et dødt træ skaber. Ofte har landmanden indset, at der ikke er økonomi i at fjerne træet – og skal der bruges brænde, giver andre, mere velegnede træer større brændværdi.

Et gammelt egetræ kan have mere end 1.500 forskellige arter knyttet til sig, når man tæller dyr, svampe, mosser og larver med. Mens træet stadig lever, forsyner det insekter med føde, giver mulighed for, at fugle kan bygge reder i kronen, og leverer nektar til bier og andre bestøvere. Frø og frugter fungerer som næring for fugle, egern og andre små pattedyr, og sprækker samt huller i stammen bliver hjem for alt fra insekter til flagermus.

Når træet dør, skaber det døde ved – både inde i stammen og i de faldne grene – uvurderlige levesteder. Svampe sætter gang i nedbrydningen, biller og larver følger efter, og spætter hakker efter føde, samtidigt med at de laver redehuller, som andre dyr senere kan overtage. Gennem årene omdanner disse organismer langsomt træet til muld, og på den måde bliver selv et dødt træ ved med at gavne naturen.

Derfor er det en god idé både at plante hjemmehørende træarter og bevare de gamle træer, vi allerede har. Når de en dag går ud, bør de få lov til at blive stående, og de nedfaldne grene og blade må gerne blive liggende, for dødt ved er en vigtig ressource, der holder liv i økosystemet.

 

Kasper Rise Høegh

Kasper Rise Høegh

Planteavlskonsulent

Telefon
7374 2035
Mobil
2033 4717
E-mail
khh@lrs.dk
Specialer
  • Ansøgning enkeltbetaling
  • Grovfoder
  • Gødningsregnskab
  • Markplaner
  • Plantebeskyttelse
  • Naturtjek