Nye ejendomsvurderinger – hvornår kommer de?

Af Peter Damgaard, LRS
Der har i flere år været stor opmærksomhed på ændringerne i ejendomsvurderingssystemet. Alle ejendomme inddeles i kategorier, og tidsplanen for udsendelse af vurderinger varierer.
Oprindeligt skulle de nye vurderinger danne grundlag for grundskylden i 2024. Da myndighederne ikke blev færdige i tide, udsendte man foreløbige vurderinger – som ikke kunne påklages – og brugte dem i stedet.
Nu er planen for de endelige vurderinger offentliggjort:
Ejerboliger
- Ca. 95 % af vurderingerne for 2020 er sendt ud.
- Nu udsendes vurderinger pr. 1. januar 2022.
- Ejere modtager først en deklaration og har 4 uger til at indsende bemærkninger.
- Ca. 6 uger efter modtager de den endelige vurdering og info om klagemuligheder.
- Hvis vurderingen ændrer sig, reguleres boligskatten for 2024 på årsopgørelsen.
Erhverv og særlige ejerboliger
- Ca. 75.000 ejendomme (f.eks. bolig + erhverv eller >2 ha) skal vurderes pr. 1. marts 2021.
- I 4. kvartal 2025 udsendes deklarationer og forventede vurderinger.
- 4 ugers frist til bemærkninger – derefter endelig vurdering og klagevejledning.
- Ejere med flere ejendomme modtager ikke alt på én gang.
- En foreløbig vurdering for 2025 udsendes i efteråret til brug for grundskyld i 2026 og 2027.
Landbrug og skov
- Det er endnu uvist, hvornår vurderinger pr. 1. marts 2021 udsendes.
- En foreløbig vurdering for 2025 kommer i efteråret og bruges til grundskyld i 2026 og 2027.
Vi følger udviklingen og opdaterer løbende, når nye oplysninger kommer.